SPIRER – Sådan kan det blive – måske? 18 ge initiativ er, at Attika på grund af et meget højt udgiftsniveau er gået ud af DBK og nu bruger WerksForlagdistribution, som der er lavet en udmærket og fremtidssikret samarbejdsaftale med. I forlængelse af omtalen af Attikas forlæggere bør også vores økonomiekspert revisor Claus Follin Larsen nævnes. Han har – bortset fra et enkelt udfald på nogle år – været tilknyttet Attika siden starten af 80’erne som manden, der kunne overskue og forklare budgetter og regnskaber, der nogen gange så yderst komplicerede ud. Sådan var Att ika – litt erært set… Litterært set opstod Attika – set ud fra bagklogskabens ulideligt klare lys – i spændingsfeltet mellem modernismen og postmodernismen. Det er karakteristisk for den periode, hvor Attika etableres, at modernismens første fase med Villy Sørensen, Thorkild Bjørnvig, Klaus Ri?bjerg og mange andre er veletableret og indgår som en fast del af de etablerede forlags bogproduktioner. Modernismens anden fase med konkretisme, systemdigtning, attituderelativisme og meget meremed forfattere som Per Højholt, Hans-Jørgen Nielsen, Peter Laugesen og Dan Turell er ligeledes ved at blive en del af de etablerede forlag, men her oplever Attika dog – gennem eksempelvis Vagn Steens produktioner – at være en ikke uvæsentlig del af denne fase. Men Attika er først og fremmest udtryk for det postmoderne. For den ændring af moderniteten, der medfører en stadig og konstant re?leksion over det, som vi efterhånden kalder modernitetssamfundet. En af postmodernismens teoretikere den franske ?ilosof Jean-Francois Lyotard (1924-1998) karakteriserer postmoderniteten ved at være den tidsalder, hvor det er nødvendigt at sætte spørgsmålstegn ved ’de store fortællinger’ for i stedet at prioritere ’de små fortællinger’. Tiden for de store emancipatoriske fortællinger om individets frigørelse og dannelse er forbi, hævder han. Nu er det tiden for de små alternative fortællinger, som også senere kommer til at passe godt ind i informationssamfundets mere ’hurtige fortællinger’ og nye distributionsformer. Kunsten og det æstetiske spiller en væsentlig rolle i Lyotards samfundsbeskrivelse, hvor han konstaterer, at ’alting ?lyder’, hvorfor det bliver kunstens og litteraturens opgave til enhver tid at diskutere og sætte fokus på væsentlige værdier i en samfundsmæssig sammenhæng samt ?inde frem til og fortælle ’nye små historier’, der kan skabe ændring, udvikling og ny innovation.
spire 1 spire 2 spire 3 spire 4 spire 5 spire 6 spire 7 spire 8 spire 9 spire 10 spire 11 spire 12 spire 13 spire 14 spire 15 spire 16 spire 17