1971-2016ÂSådan spirede detÊ essay om de 45 år En anden væsentlig postmoderne ?ilosof i denne sammenhæng er Gilles Deleuze (1925-1995), der med stor inspiration fra Friedrich Nietzsche fremhæver postmodernismens uvilje mod ’det værende’ og det etablerede. Ud fra Deleuze er postmodernismens drivkraft at markere en distance til det vedtagne, at sætte spørgsmålstegn ved tingene og ideerne og dermed formulere et udviklingspotentiale netop i den kritiske distance. Se, det er jo netop Attika: et udslag af det postmoderne – set ud fra en litteraturhistorisk vinkel. Det er ’de små fortællinger’ – selv om de større fortællinger også kommer ind over fra tid til anden. Det er muligheden for at sætte fokus på ’det uendeligt små’ frem for ’det uendeligt store’ – for at sige det ud fra Georg Brandes. Det er muligheden for at påpege væsentlige værdier og måske skabe ændring og udvikling, sætte spørgsmålstegn ved tingene og det vedtagne, at prioritere det eksperimentelle – og fx gennem en erindring – og give bolden op til en nyformulering af en kendt problematik eller en ny holdning i en konkret sammenhæng. Sådan er nogle af mine læseoplevelser med Att ika… Min bestyrelsespost har givet mig adgang til at læse og re?lektere over utroligt mange spændende Attika-bøger gennem årene. Jeg har naturligvis ikke kunnet nå at læse alt, så der kan sagtens være bøger og læseoplevelser, som jeg er gået glip af. Sådan er det. I dette afsnit vil jeg prøve at trække nogle linjer med relation til forskellige litterære retninger: modernismen på Attika i digtning og virkelighed, senmodernitet, postmodernismen som nævnt, biogra?i og auto?iktion, kriminalromanen, knækprosaen og ikke mindstden eksperimenterende prosa. Men også det uhyre spænd i udgivelserne fra de følsomme digte og eksperimentel prosa, børnebøger og sagprosa, til formidable fortællinger (Svend Lings: ’Bibelen uden Gud’, 1998) og lærde litteraturvidenskabelige værker (Steen Andersen: ’Nye forbindelser’, 2015, om Sandemoses digtning). Fra de tidligste år i 1973 bør bemærkes Henrik Noers store antologi over ’ny litteratur’: ’EN SAMLING’, som efterfølgende blev ?littigt benyttet rundt på især de frie skoler med en introduktion til væsentlige forfatterskaber som Dan Turell, Henrik Nordbrandt, Charlotte Strandgaard, Peter Laugesen og Henning Mortensen, men også med deltagelse af direkte Attika-forfattere som Knud Sørensen og Johannes Lund Madsen.
spire 1 spire 2 spire 3 spire 4 spire 5 spire 6 spire 7 spire 8 spire 9 spire 10 spire 11 spire 12 spire 13 spire 14 spire 15 spire 16 spire 17